Nyhed: Boehringer Ingelheims forskningspulje for hesteforskning
Ansøg inden 1. maj 2026!
Boehringer Ingelheim åbner nu for ansøgninger til årets forskningspulje, som støtter nordiske projekter inden for vigtige sygdomsområder hos hest. Med op til 2.000 euro i støtte per projekt ønsker vi at fremme ny viden, høj videnskabelig kvalitet og forskning, der har potentiale til at blive publiceret eller præsenteret nationalt eller internationalt.
Forskningspuljen er målrettet projekter, der gennemføres i de nordiske lande, og som omhandler sygdomme hos heste inden for områder, hvor Boehringer Ingelheim har et særligt fokus. Dette kan fx være hestens gastrofysiologi, parasitsygdomme, endokrinologi, smertebehandling med NSAID, virale luftvejsinfektioner, stivkrampe, osteoartrit og seneskader.
Projekter uden for disse områder kan også komme i betragtning, afhængigt af relevans og fagligt fokus.
Du kan ansøge om op til 2.000 euro per projekt. Anvendelsen af midlerne skal begrundes og indgå i et fastsat budget.
Hvem kan ansøge?
- Dyrlægestuderende på kandidatdelen, der laver speciale/master
- Dyrlæger i praksis, der har relevante forskningsprojekter indenfor de ovenfor nævnte emner.
Ved vurderingen lægger vi særlig vægt på, om projektet er tiltænkt publicering i et videnskabeligt tidsskrift eller præsentation på en national eller international kongres.
Udfyld ansøgningen ved at klikke nedenfor!
Læs mere og ansøg her
Har du spørgsmål eller ønsker kontakt?
Send en mail til Louise Husted Larsen, teknisk chef, på louise.husted@boehringer-ingelheim.com